Viden der virker!
Formålet med projektet er at sikre, at det samlede danske kvægbrug kan løfte deres virksomhed og dermed produktiviteten i dansk landbrug yderligere. Herigennem fastholder og fremtidssikrer vi vores konkurrenceposition internationalt. Denne situation opnås ved at sikre målrettet, og ikke mindst hurtig formidling og implementering af relevant viden, med fokus på hele kæden af aktiviteter indenfor foder, sundhed, avl, ledelse, slagtekalveproduktion og mælkekvalitet.
I projektet arbejdes med formidling af aktuelle faglige emner, hvor vi formidler via flere forskellige mediekanaler og formidlingsmetoder for at få relevant og aktuel viden ud til flest mulige kvægbrugere. Der arbejdes også med at sikre dygtiggørelse og fastholdelse af udenlandske medarbejdere på de danske kvægbedrifter. Dette opnås ved at målrette relevant viden til de udenlandske medarbejdere så de let kan forstå og bruge denne viden i deres arbejde på de danske bedrifter.
Vi forventer, at vores vidensdeling når ledere og medarbejdere – både danske og udenlandske - på danske kvægbrug. Idet viden bliver formidlet på mange forskellige platforme, og der sættes fokus på relevante emner via kampagner, bliver informationstrykket stort. De danske kvægbrug vil kunne implementere denne viden til at forbedre dyrevelfærden samt produktiviteten og derved deres indtjening allerede i løbet af projektperioden. Vi forventer, at kvægbrugerne opnår bedre resultater i relation til sundhed, ledelse, fodring, mælkekvalitet og slagtekalveproduktion.
Hold styr på kviernes tilvækst i DMS, så du er sikker på at opnå deres fulde ydelsespotentiale.
Er du og dine køer forberedt til varme sommerdage? Sidder ventilatorerne korrekt, er trådnettet renset og er der lysplader, som skal blændes af? Vær klar, så du undgår ydelsesfald på grund af varmestress.
Med den nye funktion ’Lager’ i SmartKoen kan man få overblik over sin lagerbeholdning på telefonen, uanset hvor på bedriften man befinder sig.
Data fra holdbarhedsprofiler for køer i DMS for produktionsåret 2018 er blevet koblet med data fra økonomidatabasen for regnskabsåret 2018 for at analysere sammenhængen mellem holdbarheden og udvalgte økonomiske nøgletal.
Her er de faktorer, som du skal have styr på, for at bevare det sunde yver fra kvie til 1. kalvsko.
Malkerne er blevet topmotiverede af at følge deres præstation i malkestalden dagligt via malkedata.
Lad dig ikke friste af annoncering til at bruge formalin mod digital dermatitis. Midlet er kræftfremkaldende og frarådes i Danmark, da der findes andre ligeså effektive midler.
En kort instruktionsfilm om, hvordan du bestiller udskriften Dbtjek i DMS
En kort instruktionsfilm om, hvordan du bruger fanen foderforbrug, hvis du vil lave dbtjek for slagtekalve i DMS
En kort instruktionsfilm om, hvordan du indtaster under fanen 'omkostninger' og 'indtægter', hvis du vil lave dbtjek i DMS
En kort instruktionsfilm om, hvordan du udfylder fanen omsætninger for at få lavet DBTjek for slagtekalve i DMS
En kort instruktionsfilm om, hvad du udfylder under fanen 'satser', hvis du vil lave Dbtjek for slagtekalve i DMS
En forbedring af dækningsbidraget pr. årsko på op til 500 kr., som en langtidseffekt, er realistisk for mange besætninger. Kender du dit og køernes potentiale?
Bedrifter med høj holdbarhed har en fremstillingspris, der er 17-18 øre lavere, end bedrifter med lav holdbarhed. Se holdbarheden på din bedrift i en ny DMS-udskrift fra SEGES.
Kalven vokser mere og får større modstandskraft, hvis den får mindst 8 liter mælk om dagen.
Når første slæt græs bliver høstet, er det en god ide at udtage friske prøver til analyse. Analysen kan fortælle om kvaliteten på den enkelte mark, græssorten eller kvaliteten af hele slættet.
Der er ingen grund til at vente på en masse nye løsninger. Her er nogle af de faktorer, du som kvægbruger selv kan arbejde med allerede nu:
Rettidig omhu, sagde Mærsk Mc-Kinney Møller. Det princip følger Jakob og Henning Hansen fra Lintrup, når man spørger, hvordan de har reduceret ko-dødeligheden fra 5,8 pct. til 0,5 pct.
Det er nu, du undgår metalrester i vommen.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt indenfor de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Frygten for løbske omkostninger holdt mælkeproducent Carsten Lindberg tilbage fra at iværksætte forandringer. En aftale med rådgiveren om at tage et skridt ad gangen sænkede celletallet med 100.000 på tre måneder.
Facebookopslag for 2019
Mennesket er irrationelt, mangler viljestyrke og selvkontrol. Derfor er det en udfordring, når man som leder vil skabe forandring på bedriften. Fem punkter hjælper dig på vej.
Lageret i DMS giver hurtigt et overblik over mængde, forbrug og varighed af de enkelte lagre på en bedrift. Men modulet er også et effektivt redskab i arbejdet med budgetopfølgningen.
Livskraft ved fødslen er afgørende for kalvens overlevelse, udvikling og velfærd. Nedsat livskraft kan være en følge af en lang kælvning og kælvningshjælp, der ikke udføres korrekt.
Fravæn kalvene, når de æder mindst 1,5 kg starterblanding om dagen og gerne har fordoblet deres fødselsvægt ved 56 dage.
Det skal du gøre, hvis du sender en vævsprøve ind til genomisk test, men aldrig får avlsværditallene.
Giv kalven råmælk hurtigst muligt efter fødslen Allerede fire timer efter fødslen er kalvens evne til at optage antistoffer fra råmælken nedsat markant – og et døgn efter er den væk.
1. kalvs køer har brug for mere liggetid end ældre køer. Desværre har de ofte ringere muligheder for at få opflydt deres liggebehov. Det kan gå ud over klovene. Se her, hvordan du hjælper dem bedst.
Kvier der får digital dermatitis i opdrætsperioden har en lavere drægtighedspct. ved 1. inseminering, en lavere ydelse og større risiko for også at få digital dermatitis, som lakterende.
Et gårdråd bestående af erfarne kræfter hjælper Mogens Jeppesen til at træffe de rigtige beslutninger på bedriften.
Jo koldere det er, jo mere energi skal kalven bruge på at holde varmen. Kompenser med mere mælk og brug evt. kalvedækkener, så kulden ikke går ud over tilvæksten.
Højt frysepunkt er udtryk for vandtilblanding i mælken. Det kan bl.a. skyldes uønsket vand fra malkeanlægget. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på.
Der ligger et stort økonomisk potentiale i at øge holdbarheden i besætningen. Nye udskrifter i DMS kan give overblik over køernes og kviernes holdbarhedsprofil, og hvor det er muligt at skabe forbedringer.
Døde dyr er en kilde til smittefare. Derfor er korrekt indretning af afhentningspladser vigtig. Samtidig er det også vigtigt af hensyn til udefrakommende, at dyrene ikke er synlige.
Vommen udvikler sig hurtigere hos spædkalve med fri adgang til hø, og de æder mere kraftfoder. Det viser et studie fra 2019. Det anbefales derfor altid at tilbyde hø eller andet grovfoder med høj fordøjelighed i mælkefodringsperioden.
Kodødeligheden steg desværre mere denne sommer, end den normalt gør om sommeren. Årsagen er ikke entydig.
Højt mælkefodringsniveau forsinker vomudviklingen hos kalve, så de fordøjer kraftfoderet dårligere ved fravænning og tilvæksten bliver lavere. Kalveleverandører bør derfor nedtrappe mælkeniveauet inden flytning, så kalvene lærer at æde kraftfoder.
Når man forsurer gyllen, er det vigtigt at forsure tilstrækkeligt. Ellers mister man gødningsgevinst. Derfor er der ingen økonomisk gevinst i at spare på svovlsyren, viser beregninger fra SEGES.
Bakterierne i tarmen indgår i et vigtigt og kompliceret samspil med kalven, og sandsynligvis udgør tarmen den vigtigste del af dyrets immunsystem. Derfor kan både diarré og antibiotika give uhensigts-mæssige langtidseffekter.
Det er ikke kun et rigtigt signal at sende til omverdenen om, at vi gør noget. Det kan direkte læses af bundlinjen, fortæller mælkeproducent Laust Bendix om sit fokus på klimavenlige tiltag.
Succesfuld afgræsning kan øge indtjeningen med 500-1.000 kr. pr årsko. Brug derfor værktøjerne på landbrugsinfo til planlægning og styring.
Hele hestebønner kan enten tørres eller konserveres med propionsyre. Crimpning kræver lufttæt opbevaring og er en mere risikabel metode.
Effekten af en række krav i ’Lov om hold af malkekvæg’ vurderes med videoovervågning. Køers ophold i blindgange er en af dem.
Flytbare enkeltbokse i den fælles kælvningsboks gør det nemmere at opfylde koens naturlige behov omkring kælvning. Det er samtidig pladsbesparende og en fordel i forhold til smittebeskyttelse.
Rytmisk vekslen mellem lys og mørke er afgørende for hormoner, som påvirker kviernes tilvækst og alder for kønsmodenhed. For at opnå bedst effekt bør lysstyrken om natten dæmpes i hele stalden - ikke kun punktvis.
Koens råmælk fortyndes hver time, der går efter malkning.
Desværre bliver en del kvier ’sat af bussen’ på grund af manglende drægtighed. Her er de spørgsmål du skal stille dig selv, hvis insemineringsprocenten er for lav.
Arvelige sygdomme kan medføre aborter, dødfødte eller misdannede kalve. Både etisk og økonomisk er det derfor hensigtsmæssigt at undgå de arvelige sygdomme.
Mange danske malkekøer har milde former af løbesår. Ny undersøgelse fastslår, at det ikke har effekt på produktionen.
Bakterier i råmælken reducerer kalvens optagelse af antistoffer. Varmebehandling kan være en del af løsningen, men god hygiejne fra udmalkning til udfodring er ekstrem vigtig for kalvens sundhed.
Ifølge mælkeproducent Torben Strandhave er brugen af genomisk test en hurtig, nem og billig vej til at forbedre besætningen og dermed bundlinjen.
Stadig flere slagtekalveproducenter holder leverandørmøder for deres kalveleverandører. Mælkeproducenterne er vilde med det.
’Kvier – produktion’ er en ny udskrift i DMS Dyreregistrering, som bliver tilgængelig fra 9. oktober. Udskriften giver et godt billede af, i hvilken alder, besætningen eventuelt mister kvier – altså kviernes holdbarhedsprofil.
Dyrenes holdbarhed er væsentlig for bedriftens økonomi. Med en ny udskrift i DMS kan man nu både se holdbarhed for køer og kvier i besætningen – og dermed få fokus på eventuelle ugunstige forhold.
Er det nødvendigt at bruge patteforsegler? Kan det betale sig at goldbehandle? Et helt nyt analyseværktøj til goldningsmanagement giver svarene nemt og overskueligt.
Gylle indeholder svovlbrinte, der ikke kan lugtes, men kan være dødbringende. KvægNYT spurgte tre mælkeproducenter, hvilke forholdsregler de tager over for giftgassen svovlbrinte.
Tilstækkelig forsyning med energi allerede i de første 56 dage af kalvens liv er afgørende for igangsæt-ning af kønsmodning hos kvien.
Muligheden for at koble modulet Lageret i DMS til udbytteregistrering gør det nemmere at følge beholdningen og hjælper til at reducere usikkerheden ved opgørelsen af grovfoderlageret.
De første analyser af årets 1. slæt tyder på høj fordøjelighed, et højt sukkerindhold og et lidt lavere proteinindhold end normalt. Hvordan ser udbyttet og kvaliteten ud på din bedrift?
Ny brugervenlig brugerflade og flere funktioner i DMS Lagerstyring har fået interessen for udbytteregsitrering til at stige markant.
Kalve med rigeligt strøelse har markant lavere risiko for at få luftvejslidelser.
Hvis du har svært ved at uddelegere, eller hele tiden vil kontrollere dine medarbejdere på bedriften, er der tale om mikromanagement og ikke ledelse. Læs her, hvordan du tager lederskabet tilbage.
SEGES er i fuld gang med at se på mulige løsninger, for at vi sammen kan opfylde landbrugets vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050.
Det er ikke ’bare lige’ at lave en god kompakt fuldfoderblanding. Få konkrete tips til at opnå en blanding, der ikke kan sorteres.
Tænk nye muligheder ind for tæt opfølgning på produktionen i 2020 og fremefter, når budgettet udar-bejdes i de kommende måneder. Få SEGES’ anbefalinger til, hvordan du gør det bedst.
Kviekalve bør som minimum fordoble deres fødselsvægt inden for de første 56 dage for at opnå bedst mulig drægtighedsprocent, lettere første kælvning og optimal ydelse som malkekøer.
Varmestress hos køerne kan resultere i en lavere drægtighedsprocent. Og hos goldkøer kan varmestress bl.a. give problematisk overgang til næste laktation, og påvirke den ufødte kalvs vækst.
Varmestressede køer æder for lidt, så de bliver mere modtagelige over for sygdom. Samtidig vokser bakterierne godt i varmen, og smittepresset stiger. Alt i alt gode betingelser for yverbetændelse og klovlidelser.
Varmestress påvirker både køernes ædelyst, sundhed, ydelse og reproduktion. Læs her hvordan, og få gode råd om forebyggelse.
Både vægt og alder ved indsætning samt sygdomstilfælde før indsætning og i overgangsperioden har indflydelse på slagtekalves tilvækst.
Hvis du har behov for en analyse af dit grovfoder, kan du selv udtage en prøve allerede ved høst og sende den til laboratoriet, hvis du forud har bestilt et prøvekit.
Køer med varmestress yder 15-40 % mindre mælk. Det skyldes især, at de æder mindre. Derfor er en del af forebyggelsen mod varmestress, at tilpasse fodringen i varme perioder.
Det kan være frustrerende, hvis en landmand ikke gør, som man har aftalt. Men der er en god grund til, at det er svært at ændre adfærd.